Moby fit er lettere og mindre seletøjsagtig end en bæresele, og har ikke helt så meget stof allevegne som en strækvikle kan have. Stoffet er til den mere tynde og faste side, hvilket gør det let at binde stramt og undgå at baby bouncer for meget.
Jeg synes ikke moby fit er mindre besværlig end en strækvikle man selv skal binde fra bunden, for ringene og rygstykket har det lidt med at skøjte rundt, og der er stadig meget at indstille på. Det er også helt klart et minus at slyngen er i to dele, så man i babykaos skal holde styr på - ja, én frem for to dele. Derudover så gnavede ringene mig i ribbenene på ryggen(jeg er ca str small). Jeg mener derfor ikke en moby fit kan konkurrere med strækvikle, og slet ikke med vikle t-shirt, men derimod kan den være et lettere alternativ til bæresele hvis man finder sådan en for varm og/eller seletøjsagtig. Moby fit er dog efter min mening ikke lettere at bruge end hverken strækvikle eller bæresele. Det skal dog siges, at jeg har testet moby fit på en 4 ugers baby, og det kan sagtens være, den bliver mere attraktiv når baby bliver større.